Her får du opmærksomheden
 
Her kan du få hjælp til at lære dig selv bedre at kende, få løst nogle knuder op eller bare blive god til at håndtere det, du plejer at have svært ved.
 
Bevidsthed.nu tilbyder udviklingsforløb, emnearbejde eller emnesamtaler. Hvad der er bedst for dig afhænger af din situation.
 
Tag beslutningen
Den første beslutning om at handle er tit den sværeste. Gør det! Løft røret, tag kontakt. At få en mere glad tilværelse begynder med at tage fat på det, man ikke synes, er så godt.  
 
1. Din egen indsats skaber din forandring
Reel ændring i dit liv kræver reelt arbejde. At ændre et mønster, en tankegang eller en handlemåde er svært for de allerfleste.
  • Det kræver at du vil øve dig, og tager dit projekt alvorligt
  • Det kræver, at du tør gøre det, der er virkelig vanskeligt for dig
  • Det kræver, at du bliver stående, når du har allermest lyst til at flygte væk, simpelt hen fordi det er her, forandringerne virkelig sker
2. Jeg giver dig opmærksomhed, lytten, respons og støtte
Mens du er i gang med det, der er svært for dig, har du kontakt med et menneske, der interesserer sig for dine resultater, følger dig undervejs, støtter dig, giver dig ideer, glæder sig sammen med dig, udfordrer dig, forholder sig til dig og dit liv. Du er ikke alene!
 
3. Bagefter ville du ønske, du var begyndt noget før
Gevinsten ved arbejdet er til gengæld umagen værd! For selv om det ikke er smertefrit at arbejde med sig selv, så bliver det overskygget af den glæde og befrielse du mærker bagefter.   
 
"Den, der overvinder sig selv, er større end den, der indtager en stad"