Udviklingsprocesser

Fakta om udviklingsprocesser

Du kan have glæde af et udviklingsforløb når du f.eks. kan mærke en grundlæggende utilfredshed med dit liv, uden at du konkret kan sætte en finger på, hvad det er, der er galt.

 

Det er ikke sikkert, du fra begyndelsen har et klart mål for dit arbejde - usikkerhed og forvirring er et godt udgangspunkt for en udviklingsproces.

 

Varighed: En udviklingsproces er typisk et forløb over længere tid, og sessionerne er ret hyppige, med en uges eller maksimalt 14 dages mellemrum - senere kan der blive længere imellem dem. 


En session varer: 75 minutter


Pris: En session koster kr. 650,00


 

Anonymitet og tavshedspligt: Du kan altid henvende dig anonymt. Jeg har tavshedspligt. 

Måske er det sådan, du har det:

 

"Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?"

Måske er du kommet over midten af 30'erne og har opdaget, at de valg, du har truffet har været mere afgørende end du regnede med. Det kan opleves som en slags "statustid", hvor du ser nøje på valgene, og ser på, om de stadig er rigtige, eller måske skal revideres.

 

"Hvem er jeg egentlig?"

Du kan have en følelse af at være langt væk fra dig selv. Du kan være i tvivl om, hvad du står for, hvad der er vigtigt for dig. Det kan også være, du har haft en ide om, hvem du er, men mere og mere føler, at det billede faktisk ikke ægte. 
 

"Jeg er ikke rigtig glad i min hverdag"

Selv om du på overfladen har alt, kan du godt føle tomhed og ensomhed nedenunder. I et udviklingsforløb arbejder du også med din menneskelighed og din sjæl - det, der ligger under overfladen.

 

"Jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv"

Måske ved du ikke, hvad DU vil med dit liv, fordi alle mulige andre har villet noget med det først. Der er forældres forventninger, somme tider direkte pres, der er samfundets forventninger - det er svært at stå op imod. I et udviklingsforløb kan du få kontakt til dig selv og det, DU faktisk har lyst til, og vil.

 

"Der er så meget, jeg ikke kan få sat ord på"

Dit liv opleves måske kaotisk, men din forvirring er et godt sted at begynde. Vi taler sammen, du bliver lyttet til, jeg forholder mig til og spørger ind til det, du siger. Sammen får vi viklet de mange indfiltrede tråde ud fra hinanden, du får klarhed over det, der fylder i hovedet. Det kan give dig ro og overblik over dit liv. Derfra kan du bevæge dig videre.


 

Til forside

Bevidsthed.nu - Fynsvej 75, 3. tv. -  6000 Kolding - Tlf. 23 66 83 76 - info@bevidsthed.nu   cvr 2883 4551