Big Mother - nej, desværre ikke  - indlæg i Jyllands-Posten 14.3.2009

I takt med, at man i de seneste små 10 år har iagttaget det danske samfund nærme sig sovjetagtige tilstande, hvad angår kontrol, styring og tilrettevisning af det enkelte menneske, så opleves det også, at dette menneskelige skråplan har fået betegnelsen ”Big Mother samfund” (i første omgang vistnok opfundet af netaktivister, der døbte daværende justitsminister Lene Espersen Big Mother).

 

Nu har udbryderpolitikere og andre ordsmarte så overtaget skældsordet, og harcellerer over et samfund der ”vil omfavne os alle til døde” etc. Bl.a. udtaler journalisten Henrik List i et interview med Weekendavisen den 27. februar: ”Nu lever vi i en knusende, kærlig omsorgsstat, et Big-Mother samfund som vil favne sine borgere til døde”. - Kærlig?

 

Nuvel så, det er åbenbart vedtaget. Skidtet klæber til kvinden, hvem ellers?

 

Jeg kunne imidlertid have lyst til at gå brugerne af denne betegnelse lidt på klingen. For det er unægteligt svært at få øje på, hvor moderligheden kommer ind, i det, der sker på det overordnede niveau i disse år. Hvad vi faktisk ser er, at magt i de seneste 8 år har været udøvet på en måde, som ikke lader den enevældige faderlighed som den blev udøvet for 50 år siden noget efter: Gør som jeg siger, ingen diskussion, jeg har altid ret og der er ikke noget at komme efter. Hvad vi ser er faderlighedens forvrængede ansigt, og forvrængningen sker, netop fordi faderligheden ikke er afbalanceret med moderligheden. Hvad vi reelt oplever på samfundsplan er kontrol, styring og begrænsning der bærer en omsorgsmaske. Det har intet at gøre med moderlighed.

 

Eller hvor er den? Hvor ser I den – jer, der vrænger ad den?

 

I psykologien arbejdes der med begreber som moderspecifik hhv. faderspecifik holdning. Den moderspecifikke holdning (som også mænd kan indtage) omhandler blandt andet accept, varme og følelsesmæssig nærhed. Hvem kan pege på, hvor disse elementer trives i den overordnede sammenhæng i familien Danmark? Hvilken lov bærer f.eks. præg af at have accept som sit udgangspunkt? Varme?

 

Og hvor ses det favnende? Fortæl mig, hvor vi så samfundet favne sine borgere? Var det i det nedrevne Ungdomshus? I det tvangsnormaliserede Christiania? Hvor er det? Realiteten er, at i de sidste mange år er det ikke det favnende der har været på tapetet. Det har til gengæld udelukkelse, forkert-gørelse og mistænkeliggørelse. At blive taget i favn er noget andet end at blive holdt i et jerngreb, og det er det sidste, der faktisk sker, ikke det første.

 

Hermed efterlyses et præcist begreb, der siger, hvad det handler om, i stedet for at flytte fokus væk ved at nedgøre kvindekønnet og moderligheden. 

Til forside

Bevidsthed.nu - Fynsvej 75, 3. tv. -  6000 Kolding - Tlf. 23 66 83 76 - info@bevidsthed.nu   cvr 2883 4551