Far har bukserne på - opinionsindlæg i Weekendavisen 17. august 2007

I diskussioner om emnet køn og ligeværd/ligestilling kan man sommetider støde på synspunkter, som umiddelbart forekommer rigtige og gode. De fremsættes af mennesker der - fornemmes det - ser sig selv som progressive og moderne.

 

De moderne viser deres progressivitet, bl.a. ved at afvise at tale om kvindeundertrykkelse og måderne den udøves på. Den slags diskussioner hører fortiden til og har ingen relevans i en højtudviklet civilisation. De moderne ved bare, at vi har ligestilling her i landet. Og de moderne synes efterhånden, debatten burde have bevæget sig ud over niveauet for kønsdiskussioner, det handler dog til syvende og sidst om mennesker alt sammen, og lad os nu komme videre.

 

Hvad gør man så, når man synes, ligeværdsdiskussionen stadig er dybt relevant? Tør man hæve røsten og sige det, med risiko for at afsløre, at man slet ikke har fattet, hvor langt vi er nået?  Jeg vover det, og vil gerne underbygge min holdning ved hjælp af en parallelhistorie fra det virkelige liv:

 

I dagligsproget anvendes af og til en tidsregning der går fra ”dengang kvinderne kom på arbejdsmarkedet”. Eller der refereres til ”dengang kvinderne ikke havde arbejde”. Begge formuleringer indikerer, at der har været tider, hvor kvinderne stort set ikke lavede dagens gerning. At det ikke kan være den fulde sandhed bliver man klar over, bl.a. når man sammenholder statistikker over børnefødsler med statistikker over, hvornår forskellige maskiner i husarbejde blev bredt tilgængeligt.

 

Kvinderne har altid været på arbejdsmarkedet. Kvinder har altid arbejdet. De har bare ikke fået løn for deres arbejde. Der er helt konkret ikke blevet sat (en) pris på det.

 

Men det arbejdsmarked der refereres til, er selvfølgelig ’det rigtige’ arbejdsmarked. Der, hvor der blev sat pris på ens indsats - helt konkret ved at man fik løn for det. Der, hvor mændene skabte rammerne, satte dagsordenen og (dygtigt) udfoldede deres evner.

 

Hellere end at tale om arbejdsmarkedet vil jeg derfor tale om det ulønnede og det lønnede arbejdsmarked, og om de to virksomheder  ’Familien a.m.b.a.’ og ’Erhvervslivet A/S’. De har på det driftsmæssige plan en lang række parallelle strukturer. At det faktisk forholder sig sådan kan man bl.a. se af, at fremmelige unge mænd fremhæver, at deres engagement i familien fremmer deres karriere på det lønnede arbejdsmarked, fordi deres erfaringer fra familien kan bruges her. (Den samme holdning har der pudsigt nok ikke været til kvindernes engagement sammesteds, her er det blevet kaldt ”fordummende” at være hos sine børn og tage sig af sin familie). Men det er en detalje.

 

De to virksomheder ligner kort sagt hinanden en hel del, bortset altså lige fra det med betalingen. Familien amba har siden tidernes morgen haft en logistikafdeling. En økonomiafdeling, en indkøbsafdeling, en serviceafdeling (i dag en af de største afdelinger i Familien a.m.b.a.). Erhvervslivet A/S har de samme afdelinger. Der findes så i tilgift også en salgsafdeling, hvad der i sagens natur ikke gør i Familien a.m.b.a. - vi husker at i Familien a.m.b.a. sættes der ingen pris på arbejdet.

 

Når det kommer til ledelse af de to virksomheder, så har kvinden i årtusinder haft ansvaret for ledelsen i Familien a.m.b.a., og har med tiden (dygtigt) opsamlet megen viden indenfor branchen, videreudviklet og raffineret arbejdsmetoder, udviklet nye produkter.

 

Imens har manden lige så længe udgjort ledelsen i Erhvervslivet A/S. Også mændene gjorde erfaringer, raffinerede arbejdsmetoder og udtænkte nyt. Det har været helt parallelt til kvindernes udviklingshistorie, bare på forskellige felter. Nåja, og så med den forskel, at der ikke blev sat (en) pris på kvindernes indsats derved at den ikke blev betalt. Men ellers har det været parallelt. Og det der med betalingen er en biting.

 

Pudsigt parallel er også nutidens råb på flere kvinder i ledelsen (i Erhvervslivet A/S, forstås), næsten samtidig med at der begynder at hæve sig røster der mener, det kunne være godt med nogle mænd i ledelsen i Familien a.m.b.a. Sådan formuleres det ganske vist ikke helt, men det er essensen af et af tidens emner om at mændene skal være mere synlige og mere ”med” på familiefronten. Argumentationen er forbavsende ens: Det vil gavne bundlinjen (om kvinder i ledelsen i Erhvervslivet A/S), det vil gavne familien (om mænd i ledelsen i Familien a.m.b.a.). Det vil give mere forskellighed. Der vil blive en anden tone og et andet fokus. Læg selv mærke til det - det er stort set de samme argumenter.

 

Det mærkelige er, at når det kommer til kompetencekrav og rekrutteringsmåder mht. nye emner til disse lederposter, så holder parallellerne pludselig op, og ind kommer noget andet.

 

I sammenhænge, hvor det er flere mænd i ledelsen i Familien a.m.b.a. der er på dagsordenen, da fremføres det ofte at ”kvinder skal lære at give plads, kvinder skal lære at give slip (på magten, forstås). Besynderligt nok høres disse argumenter meget, meget sjældent, når diskussionen omvendt står om kvinder i ledelsen i Erhvervslivet A/S. Her hedder det til gengæld at ”kvinder skal lære at tage plads”. Hvad mænd skal lære meldes der som oftest ikke noget om.

 

Og når kvinder (noget modvilligt) bliver inviteret med ved bordet, så bliver de det selvfølgelig ikke bare sådan. De skal have kompetencerne i orden. Det forstår man kun så godt (ikke at deres mandlige pendanter nødvendigvis har haft det, men den slags kan være useriøst at bringe på bane). Så de tildeles (i hovedsagen mandlige) mentorer, de tilbydes uddannelse og skoling. Med undervisning, primært af mænd. For det er jo mændene der ved, hvordan den business skal køres, så det er helt naturligt.

 

Naturligt er det imidlertid ikke at anerkende kvinders kompetencer på det modsvarende felt. Her hedder det, at de skal ”lære at leve med” at mænd vasker røde trøjer med i den hvide kogevask, og lader nullermændene vokse sig store som gråspurveunger etc.etc. Vi ved jo dog alle, at det vigtigste er at have det sjovt og hyggeligt i de få timer vi har sammen hver dag, og der er far simpelt hen meget bedre end mor.

 

Så her er ingen mentoring. Her er ingen undervisning og uddannelse. Selv om det er kvinderne der gennem årtusinder har tilegnet sig viden om, hvordan DEN business skal køres. Her er til gengæld en latterliggørelse og en ringeagt af et erfaringsfelt, og kvinderne deltager desværre selv i den.

 

Og at have værdi, alene i kraft af sit køn, det er helt utænkeligt hvis man diskuterer kvinder i ledelsen i Erhvervslivet A/S. De skal naturligvis have en brugbar baggrund for at kunne tilføre værdi. Mærkeligt nok gør det samme sig ikke gældende på det modsvarende felt. Her ses det ofte fremført, at det at få en mand med i ledelsen i Familien a.m.b.a. er værdifuldt, blot fordi han er mand. Det er selvfølgelig fordi en mand kommer med noget andet end en kvinde gør, og Familien a.m.b.a. har simpelt hen manglet det, han kommer med. Så det er faktisk alt nok, bare at han er der.   

 

Jeg påpeger disse forskelle i en parallel struktur for at vise, hvordan den subtile kvinde-undertrykkelse udøves i Danmark i 2007. Ringeagt af det kvindelige udtryk i alle dets aspekter er ikke fortid, det er højst virkelig nutid.

 

De ”moderne” holdninger udgør en papirtynd fernis over en grundfæstet nedvurderende holdning til den kvindelige erfaringsverden, det kvindelige udtryk og den kvindelige måde. Så længe ord ikke er forankret og hænger sammen med det, mennesker gør, er det en illusion at tro, at der eksisterer ligeværd mellem kønnene. Ligeværd kan ikke opdrømmes, den må oparbejdes. Århundreders holdninger kan ikke slettes på en eftermiddag. At ændre dybe holdninger kræver meget arbejde, og dette arbejde er på samfundsplan først så småt ved at begynde, modsat det, de moderne tror. 

 

Ligeværd eksisterer den dag Manden åbent, villigt og med respekt lader Kvinden lære sig nye ting fra det felt, hvor han i årtusinder ikke har bevæget sig. Indtil det sker i bred sammenhæng er vi stadig, hvor vi altid har været. Uanset ordene.

Til forside

Bevidsthed.nu - Fynsvej 75, 3. tv. -  6000 Kolding - Tlf. 23 66 83 76 - info@bevidsthed.nu   cvr 2883 4551