Personlig branding - et udtryk af i går - kommentar i børsen 22. august 2007

Det handler om at brande sig, vil man frem i verden. Ingen, der er bare nogenlunde med på beatet kan være i tvivl. Der skrives tykke bøger om personlig branding, om branding i det hele taget.

 

Men er det virkelig det, der skal til, i en tid med ”stadig stigende krav” til både det ene og det andet?

 

Der er over tid givet mange definitioner på begrebet branding, men at ordet har sin oprindelse fra det vilde vesten, hvor cowboys drev kvæget ind i en fold hvor det blev brændemærket kan de fleste vist blive enige om.

 

Og analogien forstås så udmærket. Kvæg, der var brændemærket, kunne genkendes, hedder det. Og vi ved jo, at det i vore dage handler om genkendelighed og det at skille sig ud.

 

Men måske er det værd at huske, at brændemærket blev givet til kvæg. Måske er det værd at huske, at kalvenes brændemærke blot viste, hvem der ejede dem. Og måske er det værd at huske, at store horder af kvæg bar samme ”brand”. Brændemærket sikrede på ingen måde, at det enkelte stykke kvæg skilte sig ud som noget specielt. Overhovedet ikke. Brændemærket tjente til at kunne skelne, hvilken flok et stykke kvæg hørte til i, og til at kunne se, hvem der ejede denne flok.

 

Lidt provokerende kan man spørge, om ikke det er lidt det samme, der er gang i med den såkaldt moderne forståelse af brandingens velsignelser?

 

For mig at se er branding et begreb fra et årtusinde, vi har forladt, men samtidig udtryk for en tankegang, der stadig lever i bedste velgående. Som kvæg lader vi os eje af andre. Vi går i flok, mens vi tror, at vi skiller os ud. Og hvad vi ”har på” af mærke, er sat på udefra, i stedet for at være oplevet indefra.

 

Hvorfor sendes udtrykket ikke tilbage til det århundrede hvor det stammer fra? Hvordan hænger dette ord sammen med en af tidens stærkeste megatrends - individualiseringen? Ordet er ude af trit med tiden, og det afspejler ikke den bevægelse, mennesker trods alt er i.

 

Mere relevant og tidssvarende forekommer begrebet profil/profilering at være. Det kommer ifølge Gyldenddals fremmedordbog af det italienske ord profilo, der igen knyttes sammen med profilare, der betyder ’tegne i profil’. Samme ordbog har bl.a. følgende forklaring på profil: Fig. ”kort karakteristik, portræt af en person, klar holdning, markant fremtræden”, samt, lidt længere henne i de mange definitioner: Fig. Det, som en person/organisation står for i andres bevidsthed”

 

Så her tales om mennesker. Her tales om holdninger, fremtræden, her tales om, hvad den enkelte står for i andres bevidsthed.

 

Måske betyder udfoldelse i virkeligheden bare, at det er på tide at komme ud af (kvæg)folden. At begynde at mærke, at man er et menneske, begynde at opdage hvad man står for, finde ud at hvilken holdning man har til tingene, og blive bevidst om, hvordan man fremtræder, ikke mindst i andres bevidsthed.

 

Men kan det ene ord ikke være lige så godt som det andet?

 

Det bestemmer man selv. Ordvalg er resultat af tankegange, og valget er den enkeltes - hvilken tankegang ønsker du, dit ordvalg skal afspejle? (men pas på fælden: Når du træffer en bevidst beslutning om, hvilken tankegang dit ordvalg skal afspejle, så er du allerede i gang med profileringen).

Til forside

Bevidsthed.nu - Fynsvej 75, 3. tv. -  6000 Kolding - Tlf. 23 66 83 76 - info@bevidsthed.nu   cvr 2883 4551